Udskiftning af gamle målere.

Som allerede flere forbrugere har erfaret, har Glamsbjerg Fjernvarme påbegyndt udskiftning af de gamle fjernvarmemålere.

Brian, vores nye medarbejder, vil aftale tidspunkt for udskiftning af Deres måler, når tiden er kommet til Deres adresse. Udskiftningen af hele målerparken er beregnet til at foregå i de næste år frem. Der er ca. 1000 målere i alt, og installeringen omfatter flowmåler i både fremløbs- og returledningen, samt en opsætning af en transformer i hovedstrømstavlen, således at måleren kan forsynes med 24 volt.

Vi har valgt først at udskifte de målere med et "E" i displayet, og derved spare et batteriskift. Derfor opfordres alle forbrugere til at kontrollere deres måler for dette "E" og oplyse fjernvarmen om dette.

Når alle, eller en stor del af målerne er udskiftet, etableres der et radionetværk, så det nu er muligt for fjernvarmen, at aflæse dataer fra målerne direkte på fjernvarmens computer. Derved kan indløb og udløbsmængder kontrolleres, så vi derved har mulighed for, at finde lækager i ejendommen, og få en alarm, så vi kan kontakte forbrugeren, hvis en sådan fejl skulle opstå.

Når hele nettet er oppe at køre, skulle der være mulighed for, at opnå en nedsættelse af forsikringspræmien ved en del selskaber. Dette er selvfølgelig en forhandling mellem forbrugeren og dennes forsikringsselskab.



..flere informationer

Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. | Teglværksvej 10, Boks 63 | 5620 Glamsbjerg | telefon 6472 1568 | Login